torsdag den 12. januar 2017
Stor og lille elefant.
Her er to elefanter jeg har lavet. Den store grå er en opskrift jeg har købt på nettet. Jeg gik ind på bloggen Halager og der igennem fandt jeg frem til hvor jeg kunne købe den. Den lille bitte er fra et hæfte fra Knittingroom.
To lidt forsinket.
Lidt forsinket er disse to . Jeg hæklede dem inden jul jeg har bare ikke fået dem lagt på bloggen. Musen er hæklet efter en opskrift jeg købte på nettet og nissen er en ny opskrift fra Hjertegarn. Den minder meget om dem man har kunnet købe.
onsdag den 9. november 2016
Erlings hue.
Så fik Erling sin hue. Den passer perfekt, ligesom han ville have den. Så jeg er også tilfreds. Den skulle passe til hans cykel, der er i John Dier farver. Så han havde selv købt garnet.
torsdag den 22. september 2016
Lekue form til boller.
Jeg fik denne form i fødselsdags gave af min datter, det er en ny form fra Lekue. De bliver rigtige gode i den form. Nu har jeg prøvet den to gange og de er blevet gode begge gange, bedre end mine boller normalt bliver, de bliver gode luftige. Så de huller som i kan se i formen må have betydning.
Lilla frø og Dragen Wilma.
Her er så både min frø og drage. Det er nogen dage siden de blev færdig. Jeg har været ved Ringe sø at tage billeder af dem. Jeg satte dem på den meget omtalte bænk, så jeg kunne få noget af søen med. Men jeg skulle have haft et klæde med de kunne stå på, da der er meget beskidt. De blev ikke så gode med den plastic pose. Dragen hedder Wilma og opskriften er fra Tante Grøn. Frøen er en jeg har købt på nettet. Det er ikke en Heidi Bears. Jeg er slet ikke tilfreds med frøen.
onsdag den 10. august 2016
Hest i African Flower.
Så blev min hest færdig. Som i kan se er den også hæklet i African flower, og det er en opskrift af Heidi Bears. Jeg er ikke helt tilfreds med den, da den vil stå meget skråt med benene og ikke holde hovedet rigtigt. Så jeg har sat noget ståltråd i halsen og syet benene ekstra.
torsdag den 4. august 2016
Lille brun bamse.
Her er så en lille bamse, som der var en der spurgte om jeg kunne hækle. Den er kun 16 cm høj. Den blev da meget nuttet. Hun skulle bruge den til noget med børn , så den skal vist bo i en lille kuffert.
Abonner på:
Opslag (Atom)











